|
I Rusland pågik arbejdet i 1900-tallet med at klassificere lajka-typerne, og specielt jægerorganisationerne gik forrest i arbejdet.
I 1949 blev lajkaerne inddelt i 4 racer: vestsibirisk, østsibirisk, russisk-europæisk og karelsk finsk lajka.
De første Vestsibiriske lajkaer kom til Norden i 1970´erne, og disse hunde blev brugt som bjørnehunde.
Kendetegnende for racen
Tilhører spidshundene. Har en meget kraftig underuld og en mellemlang pels med stride dækhår. Grundet underulden kræver racen en vis pelspleje i form af børstning.
Lajka´en er en alsidig jagthund, som anses for at være udholdende, modig og yderst selvstændig. Den bruges i Rusland hovedsagelig til jagt på mindre pelsdyr, men også jagt på elg, rensdyr, bjørn, etc. er den kendt for at kunne klare.
Racen er udpræget en enmandshund og kan derfor virke tilbageholdende og reserveret overfor fremmede. Lajka´en er psykisk stærk og ved god socialisering bliver den som oftest en velafbalanceret hund.
|
