OMHUNDEN.DK

Basset Griffon Vendéens

Basset Griffon Vendéens- Petit og Grande.

Basset Griffon Verdéens er en drivende jagthund der stammer fra området Verdéen i Frankrig.  Den originale Basset Griffon Verdéens er den man nu kalder Grande. Men M. Abel Dezamy lavede om på standarten, da den vi nu kalder grande havde meget krumme ben og var meget tung som de andre Bassets.

Det er en udpræget jagthund, som elsker at gå i buske og krat. Det er en hund med en noget selektiv hørelse og der skal derfor øves indkald fra en meget ung alder.

Og tålmodighed er nok her kodeordet. Det er en meget livlig hund, som har et stort behov for at bruge sin næse. Og dette gælder for begge typer. Der er faktisk ikke den store forskel på de to typer udover størrelsen på dem.

Basset Griffon Verdéens er en lille lavstammet - dette gælder specielt for typen Petit - ruhåret hund. Det er en race der skal trimmes og have en tur med børsten en gang om ugen. Man skal også huske på at klippe hårene af under og imellem trædepuderne. Den fås i alverdens farver, men kendt for dem alle er at de er meget naturtro.

 Petit Basset Griffon Verdéens bliver ca. 34-38 cm høj og kommer til at veje mellem 12-16 kg. Den har en gennemsnitlig levealder på 10-13 år.

Grande Basset Griffon Verdéens bliver en ca. 39-44 cm høj og kommer til at veje 15-20 kg. Den har en gennemsnitlig levealder på en 9-12 år.

De trives i aller højeste grad bedst i flok, og har man fuldtids arbejde, bør man klart overveje at få endnu en hund eller en kat til selskab.

Det er solide og robuste hunde. De er selvstændige, aktive, livlige og legesyge. De kan let finde på bidelege og er meget energiske. De bør derfor ikke lades være alene med mindre børn.

De er glade for at gø, hyle og larme i det hele taget. Racen er kendt for at “synge med” til radioen og larme når de bliver ladt alene. Når de møder fremmede hunde, bliver de også gerne mødt med gøen.

Dens jagtinstinkter er velbeholdt og den vil jage egern, fugle og andet i haven, når den får lov. Er der katte i omegn eller i hjemmet, bør man socialisere sin hund før man lader dem være alene.

På gåtur bør de ikke løbe løs, med mindre man har trænet indkald og hunden rent faktisk lystrer.

 

Sygdomme

Racen kan få øjenproblemer, øreinfektioner, epilepsi

Kilder; FCI, Dansk Kennel Klub, Basset Klubben, Bogen HUND.

Udarbejdet af Katrine Mittelsdorf

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK