OMHUNDEN.DK

Kleiner Münsterländer

Hjemland: Tyskland – Münsterland området.
Ændringer i den tyske jagtlov, med et stigende antal jægere og jagtinteresserede og den systematiske pleje af vildtbestanden, begyndte opdrættet af nye tyske stående jagthunde.

Arbejdsområder:
Racen er en stående jagthund. Den anvendes primært til fuglejagt, men er også en fremragende opportør og anvendes i Danmark til de forskellige jagttyper.
 

Udseende:
Racen er den mindste af de tyske stående fuglehunde.
Skulderhøjde for hanner: 54 cm

og tæver: 52 cm.

Farven er brun-hvid og brunskimmel med større brune pletter eller sadel.
Pelsen er tæt og middellang. Glat eller bølget pels og faner på hale og ben.
 

Type:
Racen er uden tvivl en udpræget jagthund, med en vedholdende jagtdrift, alsidige jagtanlæg såvel som stærke nerver og vildtskarphed.
Racen er opmærksom og venlig overfor mennesker og fungerer godt i sin familie. De kan godt fungere med familiens andre husdyr.
Som hvalpe kan de været meget livlige og kræve en fast og venlig træning. Det kan være en fordel at træne hunden allerede som hvalp til at lystre på fløjte, da racen er kendt for at arbejde på stor afstand af sin ejer.
Racen er meget lærevillig men kan pga. sin store jagtlyst være vanskelig at kontrollere. De bruger deres lugtesans til at opspore vildtet og tager tydelig stand når de fx får fært af fuglevildt.

De er glade for vand.
Racen er inden døre en god familiehund, som knytter sig til sin familie.
Racen egner sig til træning af lydighed og agility, men tage ikke fejl at de stadig er jagthunde.

Sundhedsstatus:
Racen beskrives som sund og uden nævneværdige sundhedsmæssige problemer.
Avls restriktioner er røntgen af hofter.

Hunde der bruges i avl og som er stambogsførte, skal desuden igennem en markprøve for at kunne få stambogsført deres afkom.
 


Kilder:
www.dansk-kennel-klub.dk, racestandarden
www.wikipedia.org, Kleiner Münsterländer

Udarbejdet af Camilla Larsen

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK