Funktion i dag: Dette er og vil altid være en jagthund. Den er meget alsidig i brug på både små og store byttedyr. Den jager godt i kobbel, men kan sagtens arbejde alene. Kan fungere som kæledyr hos jægere, eller andre som forstår at opfylde dens store behov for at arbejde og bruge sin næse.
Højde: Hanhunde måler 50-57 cm. Hunhunde 48-55 cm.
Vægt: Begge køn vejer mellem 16-20 kg.
Farver og pels: Pelsen på kroppen er sort og hvid. Sort i varierende brogning på kroppen. Sorte og hvide stikkelhår giver den det blå skær, som er grunden til BLEU i dens navn. Lysebrune markeringer i ansigtet, ved munden og øjenbryn, sort maske. Kan have lysebrun pels på ben og poter. Pelsen er ru og meget grov i strukturen, hvilket giver hunden et rustikt udtryk. Pelsen må aldrig være ulden at se på. Den særlige struktur på pelsen, gør at den fælder minimalt. Det er derfor nødvendigt, at børste hunden igennem et par gange om ugen, for at fjerne løse hår.
Levetid: normalt 11-13 år.
Sind og adfærd: Dette er en vågen og energisk jagthund. Den er en dygtig tracker og er nærmest utrættelig på et spor. Den har stor arbejdsiver i al slags vejr og i alle slags terræn. Racen er gennem historien udviklet til at arbejde i kobbel og fungerer normalt godt med andre hunde, hvis den socialiseres fra hvalp. Til gengæld er den meget svær, at vænne til andre husdyr, som feks. katte eller får, da dens jagtiver og byttedrift er meget stærk. Det er vanskeligt, at lære den at kunne være løs på gåture. Racen skal socialiseres grundigt på mange slags mennesker, da den ellers kan blive mistroisk eller sky. Den kan fungere som familiehund, i en familie hvor børnene har lært at respektere hunde og hvor man forstår at bruge dens energi fornuftigt. Racen er oftest motiveret til det meste slags træning, så længe det er varieret og i små, korte sekvenser. Denne race er uegnet til lejlighed og byliv. Den har behov for frisk luft og mulighed for at bevæge sig frit. Motion og især næsearbejde er afgørende, for at forebygge stress og skyhed.
Sundhed: der er ikke registreret særlige, racemæssige svagheder eller sygdomme på racen. Man bør dog være opmærksom på både pelspleje og ørerne.
Kilder: Royal Canin dog encyclopedia, breedsdogs.com,
http://en.wikipedia.org/wiki/Griffon_Bleu_de_Gascogne
|