OMHUNDEN.DK

Clumber Spaniel

Oprindelse:

Har navn efter hertugen af Newcarstles hjem i Clumber Park, Nottinghamshire.

Den franske hertug flyttede dertil kort før revolutionen i 1789.

 

Den er formodentlig krydset med basset hound og måske blodhund senere.

Ønsket var en tung hund, der kunne trænge gennem tæt krat og søge, uden at give hals.

 

Livslængde: 10 år.

 

Højde og vægt:

Hanner 48-50 cm, 25-32 kg.

Tæver 43-48 cm, 20-27 kg.

Pels og farver:

Hvid med citrongule aftegninger. Pelsen er glat med silkeagtig struktur. Skal børstes grundigt en gang om ugen. Ben og bryst skal friseres ofte. Støv og snavs ses meget på det hvide.

 

Arbejdsopgaver:

Det er en stødende og apporterende jagthund. Den har en fantastisk lugtesans, og skal bruges dagligt.

Idag er racen mest set som familiehund. Men en Clumber Spaniel der ikke aktiveres og stimuleres, kan være ganske destruktiv overfor et hjem.

 

Beskrivelse:

Clumber Spaniel er den største af Spaniels. Selvom racen kan se bamseagtig ud, er det absolut en hund som gerne skal bruge sin næse.

Den er loyal, mild og hengiven overfor sin ejer, men kan være reserveret overfor fremmede, og skal derfor socialiseres tidligt. Tæverne er ofte mere egenrådige end hannerne.

Den kræver en del nærvær af sin familie, og vil forsøge at placere sig på skødet, hvis man ikke ligger mærke til den nok.

Den er sent udviklet, rent mentalt – først omkring 5 års alderen, regnes den for at være mental voksen.

 

Adfærd at være opmærksom på:

Det store behov for at bruge sin næse, og elsker at bære ting i munden.

Den har tendens til at savle, at snorke og fælder relativt ofte.

Træningstips:

Spor – alle former for søgeøvelser og apporttræning.

Man bør finde aktiviteter hvor hunden kan bære ting, eksempelvis lære den at rydde op.

Det er ikke en hund, som trives med udelukkende indendørs aktiviteter.

 

Evt. racespecifikke sygdomme:

Det er generelt en sund race.

Der findes hofteledsproblemer.

 

Vokseværks smerter af så høj grad at hunden synes lammet - sker omkring 6-12 mdr. alderen.

 

Problemer med analkirtlerne forekommer, og skal tømmes hos lægen.

 

De kan ikke klare varme, og får let hedeslag.

Kilde:

HUND., Politikens hundeleksikon, notater fra kursus med Åsa Ahlbom.

http://en.wikipedia.org/wiki/Clumber_spaniel

Udarbejdet af Merethe Børgart

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK