Historie
Er opdrættet i et skovbælte i Østsibirien og er en krydsning mellem flere racer: bl.a. Ewenkish, Lamusk, Amur og andre lajka-typer. Lajka´en er en jagt-, slæde- og trækhund. I hjemlandet Rusland er hunden blevet brugt til jagt på fugle, bjørn og Sibirisk Tiger, mens den nu om stunder i eksempelvis Sverige bruges til jagt på elg, bjørn og vildsvin.
Kendetegnende for racen
Den er kraftigt bygget og har en tæt grov pels med tæt og blød underuld. Racen har ”pelskrave” på hals og skuldre. Kræver lidt pelspleje i form af børstning. Lajka´en anses for at være en livlig hund med et fornuftigt og velafbalanceret temperament. Den blev oprindeligt brugt til jagt på alverdens smådyr som egern, vildsvin og sågar losser.
Den er kendt for at passe på hjem og familie, men virker uinteresseret i fremmede. Den kan vise aggression mod større hunde, og kan fungere som udemærkede vagthunde.
Træning
Kræver en del motion og mental stimulering. Skal trænes med en venlig hånd, og skal opmuntres til at lære. Spor og andet form for næsearbejde er vigtig. Endvidere bør man miljøtræne sin Lajka fra tidlig alder.
|