OMHUNDEN.DK

Dalmatiner

Oprindelse:

Det er usikkert hvorfra racen stammer.

Men den kan ledes tilbage til 1400-tallet.

Det tætteste svar er Kroatien, nærmere Dalmatia.   

 

Højde og vægt:

Skulderhøjde: hanhund ca. 58-61 cm., hunhund: 52-59 cm.

Vægt: hanhund ca. 20-27 kg.,

hunhund ca. 18-25 kg.

 

Pels og farve:

Kort, blank, tæt og glat pels. Hvid med sorte eller mørkebrune pletter. Hvalpe fødes helt hvide og får først pletter efter nogle dage.

Trods den fælder meget og flere gange om året, er pelsplejen minimal. Håret sætter sig fast i alt og alle vegne, men fældning er svær at styre. Den bør børstes engang imellem, når løse hår kan ses.

 

Udseende:

En muskuløs, middelstor hund. Kendt for sit iøjefaldende pelsmønster. Ørerne højt placeret og hængende. Langt næseparti, flad isse, middelstore øjne. Dyb brystkasse og hvælvet lænd

 

Temperament og arbejdsegenskaber:
Livlig og aktiv race, som bør udfordres dagligt. Den har et godmodigt sind, er venlig og meget knyttet til sin familie. De er meget vagtsom og beskyttende og skal socialiseres fra hvalp for ikke at blive fjendtlig mod fremmede.

De er yderst sjældent bidske, men har tendens til at ”lade som om” de er det. Den har et stort behov for at være med i flokken, og kræver daglig nærhed og kropskontakt. De er som regel ekstremt kælne og elsker at være midtpunkt. Det er en utrolig sensitiv race, og de søger varme steder at kunne ligge sig. Enten i sofaen, sengen eller tæt på kaminen.

Dalmatineren er stille og rolig i sit hjem, men ude i det fri er den nysgerrig, ivrig og glad. Den er lærenem og er ikke villig til alt for mange gentagelser.

Den elsker at være med i alt hvad der foregår og kan være voldsom i leg og glæde.

Den er selvstændig, snu og listig og kræver bestemt opdragelse. Positiv træning frem for hårdfør træning. Hunden trives bedst med opgaver i hverdagen. Den har stadig sit ”arbejdsgen” veludviklet og nyder at gøre gavn.

Racen er madglad, og man skal være opmærksom på at racen har visse fordøjelses problemer. Det frarådes at fodre dem med lam, okse og grisekød. De må max få 22 % protein dagligt.

Dalmatineren er bygget til at kunne løbe langt dagligt, og har derfor visse aktiverings behov. Den er praktisk talt utrættelig, og har tendens til at jage alt der bevæger sig, så som biler, cykler m.m. Ligeledes bør det nævnes at racen trives bedst med at få lov til at strække kroppen ved frit løb nogle minutter hver dag.

Historie:

I 1800-tallet blev dalmatinere brugt til hestevogns- og stald hunde. De beskyttede hestevogn samt heste mod røvere og andre farer. Den holdt samtidig stalden fri fra gnavere. Den er ligeledes brugt som budbringer og redningshund under krig.

Samtidig blev den i USA brugt som maskot sammen med brandfartøjer, de skulle rette hestene an som førte udstyret.

 

Levealder:

10-12 år

 

Helbred:

Dalmatineren er en sund hunderace. Den modnes sent, og er først fuldvoksen ved 3-4 års alderen. Den kan udvikle hudproblemer og allergi. Dalmatineres helbred skranter med alderen, og de kan udvikle hofteproblemer. Genetisk har racen højere chance for at blive født døv. De kan også være i fare for at få nyre sten – oftest efter 10 års alderen.

Kilder:

Hunde s. 143– af Bryan Richard 2006 – Politikens Hunde Bog s. 256 fra DDK – The Encyclopedia of the Dog s. 283 – af Tracy Morgan 1995

http://en.wikipedia.org/wiki/Dalmatian_(dog)

http://www.dalmatinerklubben.dk/

Udarbejdet af Winnie Hartelius

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK