For ikke så lang tid siden var racen i fare for udryddelse, da antallet faldt drastisk i takt med antallet af små landbrug. De bruges dog stadig en del i det sydlige Spanien, og pga. dens alsidige egenskaber har man fået øje på racen i andre sammenhænge end de traditionelle.
Højde og vægt:
Hanhund 44-50 cm. og 18-22 kg.
Hunhund 40-45 cm. og 14-18 kg.
Den Spanske Vandhund er en medium størrelse hund med kraftig krøllet pels. Pelsen er uldlignende og kan lave store knuder jo længere den bliver. Pelsen skal hverken trimmes eller redes, men skal barberes af en gang årligt (Ligesom man gør med får). Ved knuder i pelsen bør man forsigtigt skille knuden ad med fingrene. Er knuderne for store og filtrede må man barbere det væk.
På grund af sin pels er den god til at klare ekstreme temperaturer.
Racen findes i næsten alverdens farver, men mest set er sort, beige, brun. To farvet er mest almindelig og den anden farve er næsten altid hvid.
Den er af natur hyrdehund, vandhund og jagthund. Disse alsidige egenskaber har gjort at den både er blevet brugt som hjælpehund på fiskerbåde, i miner, og til egentlig hyrdning af landbrugsdyr.
I nyere tid er den også blevet anvendt af politi og forsvar til at finde narkotika og bomber. Siden 1980’erne er den endvidere blevet mere og mere brugt som familiehund.
og den har en særligt veludviklet lugtesans. Racen af natur er arbejdshund skal den aktiveres derefter.
|