Historie
Er oprindelig en slædehund. 3 hvalpe blev i 1917 født efter en parring mellem en Mastiff-type og en grønlandsk Husky. Èn af disse hvalpe havde de egenskaber som ejer Arthur Walden ønskede, nemlig styrke, en venlig natur, fart og udholdenhed. Hvalpen fik navnet Chinook.
Chinook blev forfader til racen, som den kendes i dag. Han blev parret med Belgiske hyrdehunde samt Schæfere (og måske andre Husky-typer?) og Chinook blev senere tilbagekrydset i nogle linjer, hvilket gav dén racestandard vi kender i dag.
Kendetegnende for racen
Racen har grundet sin forhistorie en tæt pels med tyk underuld, som kræver lidt pelspleje. Chinook er en venlig og ikke-aggressiv hunderace som tolererer fremmede i hjemmet og synes at kunne forenes med andre hunde i hjemmet. Er tillige god, hvis der f.eks. er katte i huset. Generelt må racen betegnes som værende rolig.
Forbehold Ingen.
Træning Kræver en del aktivering og en rolig omgangstone. Skal ikke nødvendigvis bruges som slædehund, men kan udmærket være en familiehund. Lydighed og agility har racen gode evner til.
|