Kræver gennembørstning ca. 1 gang om ugen for at undgå at den filtrer.
Historie:
Det er vanskeligt at klarlægge racens oprindelse. Gennem århundreder har der været anvendt collielignende hyrdehunde til at passe flokken af Shetlandsfår. Det er sandsynligt at den skotske brugscollie og islandske fårehunde er blevet indført til øerne af fiskere. Man mener også der er indkrydset både dværgspaniels og dværgspidser i racen. De skulle holde styr på fårene og desuden holde rotter og mus fra dørene på gårdene. I dag er racen værdsat som selskabs- og sportshund.
I daglige tale kaldes racen “Sheltie”.
Kendetegnende for racen:
En lille, vagtsom, lærenem og aktiv hund. Den er meget trofast overfor sin flok (familien), men tilbageholdende overfor fremmede. Den kan være meget gøende.
Forbehold:
Da sheltien kan være meget gøende , er det vigtigt at man fra den er lille hvalp viser den, at man overtager ansvaret, når der kommer nogen- mennesker, hunde , katte og andet, ellers kan det blive et problem.
Det er vigtigt med en god potepleje, neglene må endelig ikke blive for lange, da det får hunden til at gå med vægten bagude på poterne, så den risikerer at belaste leddene forkert.
Neglene anbefales at blive klippet ca. hver 14 dag.
|