Pels og farve:
Alle farver er godkendt, men de blågrå / sorte er mest populære.
De har en tyk, grov pels med underuld. Den kræver en grundig børstning ca. hver 14. dag, men behøver hverken at blive trimmet eller klippet. Pelsen er lettere krøllet. Som hvalp og unghund, kræver pelsen en del mere pleje.
Udseende:
Det er en middelstor race med lang bølget pels fra hoved til hale. Den har skæg og langt pandehår. Dens bevægelse er ubesværet. Den findes i mange forskellige farver, alle godkendt.
Temperament og arbejdsegenskaber: Venlig, glad og let til bens. Den er fremragende til Agility og spring. Den er vagtsom, uden at være vogtende, og selvstændig men lærenem. Skal grundigt socialiseres fra hvalp.
Af en livlig og intelligent race, bør man beskæftige den med opgaver, den synes er sjove.
Den er god til at holde familien samlet og binder sig tæt til sin familie. Dens evne til at drive og samle flokke er en stor lidenskab hos racen, og de vil ofte vise det i dagligdagen med familie, børn m.m.
|