Farve: blå- eller rødspættet, evt. med gulrøde aftegninger og sorte/mørkere røde partier i hovedet.
Arbejdsopgaver:
Racen blev brugt til at drive kvæg over lange distancer og gennem kuperet terræn. Hyrdede over kvægflokken og beskyttede denne mod enhver form for farer.
Beskrivelse:
En meget aktiv og arbejdsglad hund. Det er en hårdfør og modig race, stærk og udholdende.
Det er en hund som er trofast overfor familien, og den er vagtsom.
Fremmede skal ses an, før de accepteres. Denne form for reserverethed skal trænes ved nøjsom socialisering.
Den er energisk og kræver en del aktivering og motion. De er selvstændige, men lydige overfor deres makker. De er ikke aggressive, men vil beskytte deres ejer og egendom.
Adfærd at være opmærksom på:
Den er ikke egnet som ganske almindelig familiehund. Instinkterne er i behold, til at udføre det arbejde som den er skabt til, og som den fortsat udfører i mange lande.
Den har en tendens til at vogte det, den mener er dens egendom. Dens store vagtsomhed kan være problematisk i hjemmet, specielt hvis hunden ikke bruges optimalt.
Kan have let til gøen for at gøre opmærksom på fremmede.
Den kan finde på at hyrde sin menneskeflok, og hapser folk og børn i hælene.
De bruger meget deres mund til at kommunikere, og tager gerne sin ejers hånd i munden. Der er intet aggressivt eller fjendtligt ved denne reaktion, hunden viser bare den er nær.
|