Også kaldet: Islandshund, Islandsk hyrdehund

Med den Islandske Fårehund har man en linjer helt tilbage til stenalderen. Når stenaldermennesket i den danske Maglemosekultur gik på jagt efter kæmpeoksen, havde det formentlig spidshunde af en type og et udseende som den Islandske Fårehund eller den Norske Buhund til at hjælpe sig. Hundene kom med de første bosættelser fra Norge til Island fra år 874 og blev, som andre husdyr, almindelige på alle gårde og nævnes ofte i de islandske sagaer som f.eks. „Bondehunden følger mennesket, hvor han går, og hunde følger altid med mennesker mellem gårde og på lange rejser”.

Islandsk Fårehund er en nordisk hyrdehund af spidstypen, lidt under middelstørrelse. Den har opretstående ører og oprullet hale.

Set fra siden er hunden rektangulær;

kropslængden fra skulderspids til sædebensknude er større end skulderhøjden.

Brystdybden svarer til længden af forbenet.

Udtrykket er venligt, intelligent og muntert.

Et tillidsfuldt og livligt væsen er typisk for denne race.

Højden på hannen fra 46 cm til 42 cm på tæverne.

Udover dette så har den islandske fårehund vildtklør

Den islandske fårehund er et udpræget flokdyr. I og med at den bruger sin gøen til at holde fåreflokke og heste sammen i dens hyrden og skræmme rovfugle væk fra lammene er det ikke en stille hund. Og den har svært ved at være adskilt fra sin flok. Den gør meget, men bider sjældent.

Da det er et så udpræget flokdyr, kan der forekomme alene-hjemme problemer.

Den vil ofte gø, når den er alene.