OMHUNDEN.DK

Mudi

Hjemland: Ungarn

 

En mudi er en forholdsvis sjælden hyrdehunderace. Den er oprindelig blevet brugt til hyrdning af større husdyr, drivjagt på vildsvin og til at fange uønskede gnavere.

Den er også en god vagthund, og beskrives som modig og selvstændig. Inde for politiet bruges den endvidere til at finde narkotika mm.

 

Det er dens natur at knytte sig stærkt til familien, som den er beskyttende overfor.

Mudien kan være noget reserveret, men ikke aggressiv eller bange over for fremmede.

Desuden kan den have tendens til at gø en del og grave.

Da den af natur er en arbejdshund skal den aktiveres og stimuleres ud fra dette. Den er nærmest utrættelig, da den er bygget til at arbejde i lang tid i ufremkommeligt tærren.

 

Mudien er en middelstor hund med krøllet eller bølget pels på kroppen. Den kræver dog ikke megen pelspleje. Vægten ligger mellem 8-12 kg,og højden mellem 38-48 cm.

 

Mudien menes at være opstået som race mellem det 18. og 19. århundrede. Den er fremkommet ved krydsning mellem forskellige ungarske og muligvis tyske hyrdehunde racer.

 

Hunden er avlet til at være lynhurtig og skarp. Den ser og hører alt og reagerer inden vi overhoved opdager hvad der sker.

Udarbejdet af Dorte

mail@omhunden.dk

Racen egner sig ikke til meget alenetid og bør ikke holdes i bryggers eller andre små rum. Den behøver selskab og plads.

 

For at undgå racens mistro mod alt nyt og fremmed, er det nødvendigt at socialisere den og miljø træne den fra hvalp. Det er yderst vigtigt at gøre det rigtigt fra starten, da racen er utrolig påvirkelig, og den lærer let og hurtigt - også fejl og uhensigtsmæssige tricks!

 

Brug venlig og positiv træning og sørg for ikke at lege trækkelege / bold lege med hunden.

 

Egner sig fantastisk til næsearbejde, som bør være en daglig stimulering af hunden.

 

Levetid: 12-15 år

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK