OMHUNDEN.DK

Motion & Hunde

Aktivering eller motion

 

Forskellen på aktivering og motion

Aktivering af hunde er alt fra næsearbejde, spor, agility, lydighed og træning m.m. Oftest er der tale om mental aktivering.

Motion er gåture, leg med andre hunde, løbe frit, svømning m.m. Der er tale om fysisk aktivering.

 

Disse begreber er meget forskellige alt efter hvilken race vi taler om, og hvilke mennesker vi taler med. I Norge er det almindeligt, at man går 2-3 timer på fjeldet, flere gange dagligt. Generelt er det alt for meget for en hund. Derfor er specifikationen af motion eller aktivering MEGET forskellig fra individ til individ, race til race og alder til alder.

 

Mange tror fejlagtigt at hvis en hund viser problemadfærd, er det fordi den ikke aktiveres nok. Men i langt de fleste tilfælde skyldes det faktisk at de aktiveres alt for meget.

 

Husk at en 2 år gammel hund ikke behøver 2 timers motion. 1 time er som regel mere end rigeligt.

 

At cykle, jogge eller løbe med sin hund bør ikke ske før hunden er fuldt udvokset, dvs. efter 2 års alderen og max 2 gange pr. uge.

 

Voksne hunde som ikke direkte skal have motion (eks. jagthunde), eller andet krævende arbejde, trænger ikke til mere end 1-1½ times motion dagligt. Eksempelvis 1 times gåtur med mulighed for frit løb 1 gang dagligt. Dertil kommer 15 minutters tisse-tur morgen og aften.

 

Husk at tage forbehold for når hunden har leget, spist, sovet m.m.

Husk desuden at hunde ikke bør spise mad 30 minutter før eller efter en gåtur, vild leg og lignende.

 

Giv dem ro før og efter de får mad.

 

 

Kvalitets gåture

 

Kendetegnene for en kvalitetsgåtur er ikke hvor langt man går tur, men hvordan man går tur. Når man går tur med sin hund, så skal man nærmest slentre, som hvis man er på museum og stopper op for at studere de udstillede genstande. Det giver nemlig hunden mulighed for at snuse alt det den vil, og hvis du er afslappet, så bliver din hund det også – så giv dig tid. Gør det til en vane ikke at planlægge en rute, men i stedet at gå eksempelvis 10 min. ud og så hjem igen uanset hvor langt I er nået. Kvaliteten af turen afhænger ikke af hvor langt I går, men at I går langsomt og at du tit stopper op og gør holdt og på den måde ’fortæller’ din hund at der er masser af tid til at snuse.

 

Husk at den lydighed du lærer til træning, hører til på træningspladsen og ikke når I går tur! Gåturen er for hundens skyld, lydighed er kun til for at bruge i situationer, hvor det er nødvendigt, eks. hvis I skal krydse en vej eller hvis det bliver nødvendigt at kalde hunden til sig – ellers skal hunden gå frit eller i lang slap line.

 

Når jeg går tur med mine shibaer, har jeg altid en godbidstaske i bæltet, høm-høm poser, liner til deres sele, gode gå sko, varmt tøj og aller vigtigst mit gode humør og tålmodighed. Når vi går på tur er det hundenes kvalitetstid. Der skal ikke mangle noget.

Hvis vi går mens det er mørkt gør jeg brug af lygter i selen, for at kunne holde øje med dem.

Er det meningen at vi skal opholde os ude et sted, har jeg vand, skål, bog og tæppe med.

 

 

Aktivering for hunde

 

Hunde sover meget - faktisk op til 16 timer om dagen. Hvalpe og ældre hunde sover som regel mere end unghunde. En hund der sover meget, behøver ikke at hverken kede sig eller være understimuleret. Lad hunden have sin egen faste soveplads, og lad den være i fred, når den ligger sig.

 

Voksne hunde kan have stor gavn af at få nogle tyggeben at gnave i.

Dels stimulerer det hunden at gnave, fordi det nedsænker stress hormoner og det aktiverer hunden. Samtidig får hunden brugt gummerne og tænderne bliver delvis renset.

Dog frarådes bl.a. fisk og fugl, da benene kan splintre og gøre skade i mund og mavesæk.

 

Hunde har brug for socialisering og at mødes med både andre mennesker og hunde.

Miljøtræning og tilvænning til fremmede steder og lyde er vigtigt for at få en tryg hund.

Lad endelig hunden opleve mange forskellige ting, lugte, lyde, smage, mennesker, børn, traffik osv. Husk endvidere at det skal fortsætte igennem hele hundens liv, og ikke kun imens den er hvalp eller unghund!

 

Find på nye motiverende sanselege til din hund.

Hunde har en fantastisk lugtesans, og jo før de begynder at bruge den konstruktivt, jo bedre bliver de. Lav evt. et pandekagespor som hunden kan følge. Gå langsomt frem, og start meget let. Senere kan man lære den at finde sit legetøj og endda selv at rydde op.

 

Nærkontakt og ros er drivkraften bag en glad hund. Hav en nusse-stund dagligt hvor hele hunden gennemgås og kæles med. Øv håndtering af at vise tænder, få klippet klør m.m.

Socialisering

Hunde har brug for at blive socialiserede. Dels er hunde et flok dyr som ikke trives alene, samtidig har de brug for at kommunikere. Hunde har derfor brug for at møde andre hunde, mennesker, børn, andre dyr m.m. Det er en del af deres udvikling. Får hunde ikke lov til at udvikle deres sociale væsen, sprog og holdninger, vil de være “stumme” og handicappede. At være social er essentielt for en hund.

 

Men... Vi mennesker er tilbøjelige til at synes at vores hunde skal hilse på ALLE i nærmeste omkreds. Men det er altså langt fra hundens verden. En hund har ofte fået stillet sit behov blot ved at observere en anden hund på 10 meters afstand. Vi giver heller ikke hånd til alle i toget. Et nik eller et smil er rigeligt - hvis vi overhoved hilser... Sådan er det også for hunde. De vælger selv hvem og hvornår de har lyst til at hilse. Lad vær at vælge for den.

 

Hundeleg

Der er mange mennesker der synes at det er hyggeligt, når 15 hunde i alle størrelser og racer kommer sammen og “leger”. I langt de fleste tilfælde er der dog ikke tale om leg. Hvis man øver sig på hundesprog og læser de hunde der er til stede ved sådanne “legepladser” forstår man tydeligt, at det absolut ikke er leg.

Mange hunde lære noget af det, og får sit daglige sociale skud. Men for andre er det forfærdeligt.

Specielt små og mindre hunde bliver ofte mobbet af de større hunde, de forsigtige hunde bliver ofte enormt stressede, de energiske bliver ofte endnu mere energiske og ude af kontrol.

Med andre ord, det bliver næsten altid alt alt for voldsomt!

 

Hundelege skal observeres af folk der kan læse hundesprog og som kan træde til, når det behøves.

Det vi mennesker forstår ved leg, er oftest en stress-fest for hundene.

Er hundeleg noget I gør i, så sørg for at det MAX er 10 min. Det er rigeligt for din hund!

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK