OMHUNDEN.DK

Hundens historik går mere end 40 millioner år tilbage. De levede mere eller mindre som vilde ulve gør i dag. Deres instinkter og egenskaber er vedligeholdt 100%.
Grunden til at hunden stadig eksisterer er dens enorme tilpasningsevne og evne til at overleve. Hunde har overlevet klimaforandringer, ødelæggelse af territorier, forandring af fødekæder m.m. Det er naivt af mennesker at tro, at vi kan ændre urinstinkter som er så velbevarede.

Et af de stærkeste og bedst bevarede instinkter er jagtadfærd. Uden mad vil man dø.
Et andet og meget stærkt instinkt hos hunden er at være i stand til at forsvare sig selv og flokken mod alle farer. Det er en egenskab som hvalpe lærer allerede fra de er 6 uger gamle.

En tredje og meget vigtig instinktadfærd er evnen til at holde sammen, være social og samarbejde. En hund vil aldrig trives uden nærvær og kontakt! I en flok bliver arbejdsopgaver delt ud efter hvor medlemmernes styrker ligger. Den der er bedst til at finde vej, vil lede flokken mod byttedyr. Den der er bedst til at nedlægge et bytte, vil føre angrebet osv. Hunde i en flok gør det de er bedst til. At samarbejde er en del af hundens natur. Det eneste den kræver er frihed til at tænke og gøre det den selv vil.

Udviklingsmæssigt følger hunden et barns udvikling. Et barn gennemgår en forvandlingsproces hvor personligheden udvikles i takt med at hjernen modnes – det gør en hund også. Udviklingen af en hvalps alder i måneder svarer ca. til et barns udvikling i år (hvalp 1 måned = barn 1 år). Menneskets hjerne er ikke helt færdigudviklet før 25 års alderen (+/-), dermed er man også først helt ’voksen’ i den alder. Tilsvarende er hunde først voksne i 25’måneders alderen dvs. cirka 2 år – derfor bør vi være varsomme med at stille for store krav til hunde yngre end 2 år.

Det er en udbredt misforståelse at hunde forstår når de har gjort noget forkert – og at de skammer sig – desværre er de ikke så kloge. Hunde er meget umiddelbare i deres tankegang – ligesom små børn på halvandet år – de lever i nuet (læs eksempler i kursiv nederst på siden).

Vi ved i dag at et individs personlighed blandt andet er formet af miljø dvs. familien, omgivelserne, de erfaringer individet har fået osv. Selvfølgelig har generne også en stor indflydelse, man kan på en måde sige at alle individer fødes med nogle egenskaber og instinkter som er bestemt af forfædrene, men hvordan arven kommer til udtryk afhænger helt af individets erfaringer gennem livet. Det samme gælder også for hunden, dog skal man som kommende hundeejer altid efterstræbe at finde en race som passer til det miljø den skal bo i og hos den familie den skal bo hos.

Det er svært at sige hvordan en hund ville være i naturen – for en hund er ikke et vildt dyr længere. Den stammer sandsynligvis fra ulven, så for at finde ud af hundens ’naturlige’ væremåde, så kigger man på ulven; Familiemæssigt ligner en ulveflok en menneskefamilie, den er et flokdyr og en flok består af mor, far og børn. Mor og far bestemmer fordi de er de ældste og dem med flest erfaringer. De har sjældent konflikter fordi deres overlevelsesevne afhænger af hvor gode de er til at samarbejde. Alle deltager i opdragelsen af hvalpene. De har sågar babysittere når de går på jagt, så hvalpene er aldrig ladt alene de første mange måneder – akkurat som vi ikke efterlader vores små børn til sig selv. Hvalpene må alt indtil de er 4-6 måneder gamle og er der knapt med føde, så fodres hvalpene altid først, da det er vigtigt at bevare de unge, som skal føre gener og generationer videre.

Hvis man vil forebygge alene-hjemme problemer (som ofte først viser sig når hvalpene bliver lidt ældre), bør hvalpen ikke være alene hjemme i for lang tid de første 2-3 måneder (12. uge). Man skal tilvende sin hvalp at være alene langsomt for at styrke dens tillid og tryghed. Det gælder også at være alene i haven, da det kan give problemer med usikkerhed og evt. meget gøen.

Harmoniske hunde som er opvokset i det fri eller blot mere frit, som eksempelvis gadehunde¹ og hunde på Christiania, de har sjældent konflikter fordi de er gode til at kommunikere indbyrdes. Når hunde er gode til kropssproget og høflig hundeopførsel – så læres den viden videre til den næste generation. Modsat hvis vi ser på hunde som er uhøflige og med dårligt kropssprog – så er det ofte et resultat af vores indvirken på hundene eller vores måde at have hunde på. Dårligt sprog læres så videre til den næste generation – alt sammen akkurat som det gør hos menneskefamilier; det sociale mønster går i arv.

Hvad angår motion og aktivering af hunden, så må vi også se på eksempelvis ulves aktiveringsbehov eller det som kommer nærmest naturlige hunde; igen gadehundene. Ulve arbejder mindst muligt for føden – er der meget føde slapper de af størstedelen af tiden. Gadehundene slapper også af store dele af døgnet – og en gang imellem løber de en runde – eller man kan vel nærmere sige lunter en runde.

Det betyder at vores hunde ikke har brug for alt for meget motion (!) Derimod er mental stimulering, dvs. hvor hjernen bliver aktiveret, meget bedre, og i øvrigt en nødvendighed. For meget hurtig form for motion giver stressede hunde, her menes eks. cykling, løb, jogging, for intensiv træning af enhver art.

Selvfølgelig afhænger typen af aktivering også af hvad racen er avlet til. Det leder mig så hen på det næste dilemma; hvordan ser en glad hund ud?

Mange tror at en logrende hund, er en glad hund. Men logren kan betyde alt lige fra ængstelse, til forventning, stress, til glæde osv.

En hund som styrter rundt i lokalet med tungen hængende ud af halsen, logrende og med hele kroppen vrikkende opfattes oftest som en glad hund. Derfor ønsker vi desværre tit den adfærd. Når hunden gør noget rigtigt, så roser vi hunden i det helt høje toneleje og udfører en hel ’lille dans’ sammen med hunden… Og ja det kan godt være hunden er glad – men den er stresset samtidig.

Du ser det samme mønster hos små børn; små børn som løber rundt hele tiden og slet ikke kan sidde stille – de er hyperaktive, stressede eller overtrætte. Den opførsel er helt uskadelig hvis det kun sker en gang imellem. Sker det hele tiden og mange gange om dagen, så er det ikke tegn på at hunden er glad (eller barnet for den sags skyld), så er det tværtimod et tegn på at hunden er meget meget stresset.

Hvad er en hund så? Den er et individ som har rigtig mange lighedspunkter med mennesket, men med et helt andet sprog og med en tankegang der svarer til et barns. Dens måde at være på formes til dels af dens gener, altså hvilken race det er, samt dens erfaringer i livet. Din hund bliver det du gør den til.

Hundetanker - eksempler:

En hyrehund som eksempelvis Border Collie’en er avlet gennem generationer til at hyrde. Hvis de fra helt små bliver stoppet hver gang de hyrder – så vil det ikke komme til udtryk på samme måde som hvis den har succes med at hyrde.

Hvis de blot en gang er løbet efter eksempelvis en som kommer cyklende – så kan den efter en enkelt gang have lært at løbe efter cyklen. Hvis ejeren i den forbindelse giver hunden negativ opmærksomhed (udråb/skæld ud/er voldelig), så vil hunden enten have lært at det giver belønning i form af opmærksomhed at løbe efter en cykel (negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed). Eller den har lært at cyklister er noget rigtig skidt, fordi man får skæld ud når cyklister er i nærheden. Uanset på hvilken måde hunden har opfattet situation, vil resultatet være at hunden bliver ved med at jage cyklister.

Det samme gælder gøen; næsten al gøen er tillært gøen. Dvs. den er blevet forstærket i at gø, og det er oftest mennesker som er skyld i det. I naturen gøer hunde næsten aldrig, de kommer blot med et enkelt advarsels-vuf.

Mange hunde stopper med at gø, når vi beder dem om at stoppe. Men de starter med at gø igen næste gang de vil have opmærksomhed og med årene bliver deres gøen værre og værre… Dvs. mange hunde stopper med at gø fordi de får opmærksomhed – ikke fordi vi beder dem om at holde mund.

Vær opmærksom på at for meget gøen kan forhindres hvis vi agerer korrekt fra de er helt små.

Vi må ikke menneskeliggøre hunden, men det sker desværre i bredt omfang. Et eksempel på dette kan være at vi skælder hunden ud og siger den skal holde kæft når den gøer. Hvem er det lige som har overbevist os om at hunde kan forstå dansk?

Et ryk i halsbåndet hvis hunden er ivrig for at komme hen til en anden hund, kan starte aggression fordi hunden begynder at associere andre hunde med ubehag… En sådan handling kan have store konsekvenser for hunden

¹ Dermed menes ikke at alle gadehunde har det godt, mange lever et dårligt liv, men hundene i forhold til hinanden lever et forholdsvist naturligt hundeliv.

OMHUNDEN.DK