OMHUNDEN.DK

Skt. Bernhard

Hjemland: Schweiz

Kaldes på engelsk St. Bernard dog.

 

Arbejdsområder:

Vagthund, gårdhund og selskabshund.

 

Man har siden midten af det 17. århundrede holdt store bjerghunde til beskyttelse og vagt ved bjergpasset Store St. Bernhard.

Her havde munke bygge et hospital og de store hunde blev anvendt som ledsagerhunde og især som redningshunde for rejsende, der var gået vild i sne og tåge.

Fra disse hunde stammer Sankt Bernhardshunden.

 

Udseende:

Der findes to varianter af Sankt Bernhardshunden: korthåret og langhåret.

Den langhårede kræver noget mere pelspleje end den korthårede.

 

Begge varianter er betydelige af størrelse og har en harmonisk, kraftig og muskuløs krop, med et imponerende hoved. Farven er overvejende hvid med mindre eller større rødbrunepletter.

 

Skulderhøjde for hanner er mellem 70-90 cm.

Skulderhøjde for tæver er mellem 65-80 cm.

Vægt 50-90 kg.

 

Type:

Racen betegnes om rolig og venlig, dog med noget vagtinstinkt i behold.

Racen er først færdigudviklet omkring 3 år alderen og indtil da skal hunden fodres omhyggeligt og motioneres hensigtsmæssigt for at undgå varige skader.

Racen har en veludviklet lugtsans og egner sig derfor til sporarbejde og andre søgeøvelser.

Racen betegnes som venlig og godmodig.

 

Pga. racens størrelse tilrådes det ikke at de bliver ladt alene med små børn, der endnu ikke ved noget om hvordan hunde skal behandles rigtigt og hvordan de reagerer.

Racen kræver kærlig men konsekvent opdragelse. Den kræver nogen motion og har tendens til at savle.

Sundhedsstatus:

Følgende sygdomme nævnes i forbindelse med racen:

Cardiomyopathy: Hjertelidelse

Risiko for mavedrejning

Hofteleds dysplasi

Forskellige øjenlidelser blandt andet: Cataract, ectropion, entropion

Epilepsi

 

 

Kilder:

www.dansk-kennel-klub.dk : Racestandarden

www.hundeleksikon.dk : link til University of Prince Edward Island (arvelige sygdomme) USA

www.dansk-sankt-bernhard-klub.dk

http://en.wikipedia.org/wiki/St._Bernard_dog

 

Udarbejdet af Camilla Larsen

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK