Historie
Forgængeren blev brugt til tyrekamp, hvor de skulle bide sig fast i mulen på tyren og holde den fast. Ofte kostede disse kampe flere hundeliv både pga. intern kamp men også pga. de voldsomme stød og kast de blev udsat for fra tyren. Da disse kampe blev forbudt, opstod hundekampene. Man blandede terrier ind i racerne for at give dem et skarpt temperament.
Idag er racen en lidt anden end dengang, men navnet og den grove tunge front består.
Udseende
Kompakt og muskuløs. Stabil balance samt en tung grov front hvortil bagdelen er lettere og mindre muskuløs. De har et stort hovedparti, ofte underbid og dybtsiddende øjne. De har kort pels og naturlig kort hale. De bliver ca. 40 cm høje og vejer ca. 20-25kg.
Levetid
7-10 år
Vigtigt at vide om racen
Kampgejsten ligger stadig skjult i racen, og de lader sig gerne udfordre af andre hunde. Trods der med tiden er avlet et roligere gemyt ind i racen, så er de let påvirkelige mht kamp og udfald mod andre hunde, specielt hvis de håndteres forkert og ikke bliver ordenligt socialiseret som små.
De er utrolig følsomme, så vær obmærksom på, at en engelsk bulldog skal tilvendes berøring over hele kroppen fra hvalp.
Klap og kærlighed kan den ikke få for meget af, og den er utrolig social.
Grundet næseparti grynter de ofte og har tendens til at snorke højlydt.
De bliver sent voksne, op til 2½ år. Og allerede ved 5-6 år begynder alderstegn at sætte ind.
Temperament
Meget modstandsdygtig og skjuler smerte. Har høj stress og smerte terskel. Er hengivne og venlige mod familien. Temperaments mæssigt er de tålmodige og selvbevidste. Loyal og pålidelig
Træning
Stædighed er en del af denne race, og det er ikke altid lige let, at opfordre hunden til træning eller andre aktiviteter. Dette gør dem også svære at træne i lydighed. De trænes lettest vha venlige og opfordrende metoder. Leg aldrig kamp lege med hunden. Stress ikke hunden op, og benyt ikke kaste/hente lege.
Motion
De kræver ikke meget motion, og egner sig fint til lejlighed og byliv. De strejfer sjældent og vil hellere sove på skødet end jagte bolde og legetøj. Deres jagtinstink er ligeledes meget lille.
Som alle andre hunde kræver de deres daglige gåture samt mental udfordring i form af eks. søg eller spor.
Sygdomme
Hoftedysplaci og ledgigt forekommer ofte. Cyster mellem tæer skal behandles. Allergi samt infektioner ved næsepartiet – hvis deres snude er presset godt op. Hjerteproblemer og vejrtrækningsproblemer er ofte årsag til den lave levetid.
De er ekstremt påvirkelige af varme og der bør tages ekstra hensyn henover sommeren. Masser af skygge og vand er derfor en nødvendighed. De sveder igennem poterne og nyder derfor kolde gulve/terrasser til at kunne køle ned på.
|