Hundene skulle forsvare fårene og om nødvendigt gå i kamp med ulve eller bjørn. For at beskytte hundenes hals og nakke under disse kampe, gik de med ”carlanca” som er et bredt halsbånd, med lange pigge stikkende ud. Der udover var det normalt, at man kuperede deres ører.
En brugbar arbejdshund, skulle kunne arbejde selvstændigt, være modig og klar til at beskytte fårene med sit liv. Den måtte ikke have tendens til at forfølge de indtrængende, da den aldrig måtte forlade fårene. I 1940érne var ulve og bjørne udryddet i Pyrenæerne og dermed forsvandt hundenes arbejdsopgaver, samtidig var tiderne hårde og de store hunde dyre at fodre. Dette medførte, at racen var tæt på at forsvinde. Da man i 1970érne begyndte at genskabe racen, havde man kun ganske få racetypiske hunde at arbejde ud fra.
Funktioner i dag: Racen fungerer hovedsageligt til kæledyr og familiehund. Den er dog til stadighed en opmærksom og frygtløs vagthund, som vogter og beskytter sit territorium og sin flok.
Højde: Hanhunde skal være mindst 77 cm. Tæver mindst 72 cm. Der er ingen øvre grænse for højde. Vægt: Hanhunde vejer 70-80 kg. Hunhunde vejer 50-60 kg. Farver og pels: den har en mellemlang og ret flad pels, med tæt underuld. Børstes igennem et par gange om ugen, for at fjerne løs underuld. Børstes oftere under fældning. Hunde som lever indendørs har tendens til at fælde nærmest konstant. Pelsens grundfarve er altid hvid. Racen bør altid have en tydeligt markeret maske om øjne og ører. Der udover kan den have varierende brogninger og pletter på kroppen, i alle farver. Racen har mindre løs hud, end mange andre mastiff-racer. Men den har dog stadig tendens til at savle en del.
|