Historie
Hovawarten kan tilbagedateres til det 13. århundrede. I Hovawarten er indkrydset blandt andet Schæfer, New Foundländer, Leonberger og Kuvacz i det 20. århundrede.
Hova (eller Hof) betyder gård/ejendom og Wart betyder vogter og hentyder til Hovawartens vogter-og forsvarsinstinkt. Hunden kom til Danmark i 1967.
Kendetegnende for racen
Pelsen er langhåret og tæt men har næsten ingen underuld, hvorfor pelspleje er let og overkommelig. Racen er kraftfuld og har et langstrakt udseende.
Hovawarten behøver god kontakt til sin familie og udviser rimelig tolerance overfor børn.
Den er kendt for at være knyttet til stedet og har ikke tendens til at strejfe.
Jagtpassion er næsten ikke-eksisterende. Racen kræver dog en del motion og har behov for god plads.
Hovawarten anses for at være arbejdsglad og -ivrig, den er kreativ, hvilket stiller krav til ejer mht. aktivering. Racen har udpræget gode sporanlæg.
|