OMHUNDEN.DK

Neapolitansk Mastiff

Oprindelse: Italien.

Først udstillet omkring 1947. 

    

Skulderhøjde og vægt:

hanhund ca. 66-79 cm., 65-75 kg.

hunhund: 61-74 cm.,  60-70 kg.

 

Levealder: 10-11 år

 

Pels og farve:

Grå, blå, rød/hvid stribet, Rød/sort stribet, brun og sort. Pelsen er kort og tæt.

 

Udseende:

Det er en muskuløs stor race. Den er kraftigt bygget med bred brystparti og stærke ben. Den har et stort hoved med hængemule og små ører. Ørerne bliver som regel skår et til i tidlig alder – ren og skær for udseendes skyld.

Den har en del overskydende hud, som gerne bør tjekkes regelmæssigt

Temperament og arbejdsegenskaber:
Den perfekte vogter af hus og grund med et stærkt udviklet vogteadfærd. De er modige og frygtløse. Alle bør vide, at en vogtehund aldrig sover, men altid er klar på spring, hvis det er nødvendigt. Mange tror fejlagtigt at deres mastiff sover, men den har altid et åbent øje. En hvilende vogtehund, skal lades være i fred!

Den kan også være vogtende overfor mad, børn, legetøj m.m. Den er afventende og mistænksom specielt overfor fremmede. Denne adfærd udvikles som hunden bliver kønsmoden, og hos de fleste hunde opdages adfærden først når hunden er et par år gammel.

Den kræver tidlig socialisering og miljøtræning. Den skal gøres bekendt med så meget som muligt for ikke at den skal udvikle mistænksomhed. Det er vigtigt at hunden ofte møder mennesker og dyr i alle aldre og størrelser. Den skal tidligt trænes i lydighed, og den er lærenem og lærer hurtigt. Den skal opdrages bestemt uden at være hård. Positiv træning er en nødvendighed, da vold og tvang vil virke modsat på denne race. Den kræver ikke yderligere motion end de almindelige daglige gåture. På grund af dens størrelse, savleri og grisende spisevaner, bliver den ofte holdt ude.

En Neapolitansk mastiff er ikke en hunderace for alle og enhver. Den frarådes til familier med små børn eller kommende familieforøgelser. Børn har ofte legekammerater på besøg, og selv med socialiserings træning kan dette være noget af en test for sådan en hund. Den vil gerne passe på sine egne, og kender ikke til sin egen styrke. Det kan gå rigtig galt, selv med nøjsom træning.

Historie:

Racen var tæt på udryddelse i midten af det 20. århundrede, men blev reddet af en entusiastisk opdrætter.

Det formodes at den blev brugt til Romanske krige, underholdnings kampe, samt underholdnings optræden så som circus

m.m. Den kamplystne side kan stadig findes i racen.

 

Den er hengiven og kærlig overfor bekendte og familiemedlemmer – og derfor er chokket ofte større, når hunden pludselig går til angreb på en fremmed hund.

De blev også brugt på krigstog, hvor de løb under heste og væltede dem eller sprang på mennesker.

De er først og fremmest vogtende hunde. De gik løs, eller var bundet ude ved mure, hegn m.m. og kom med sparsomme bjæf og angreb fremmede uden tøven. De kunne så patruljere rundt om ejendommen dag og nat.

 

Helbred:

Mastiffer kan ofte udvikle hudproblemer, ejere bør derfor overveje forebyggende pelspleje igennem hundens levetid. Denne race er utrolig tolerant hvad angår smerte – det er nedarvet, og de viser sjældent tegn på smerte overhoved. De kan få hofte dysplaci, øjenbetændelse, varmeslag.

 

 

Kilder:

The Encyclopedia of the Dog s. 249 – af Tracy Morgan 1995, Rasekunnskap s. 42 – af Åsa Ahlbom & Agneta Geneborg

http://en.wikipedia.org/wiki/Neapolitan_Mastiff

 

Udarbejdet af Winnie Hartelius

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK