OMHUNDEN.DK

Yorkshire Terrier

Hjemland: Storbritannien.

 

Levetid : Ca. 12-15 år

 

Højde: 20-24 cm. For begge køn.

Vægt : 2-3 kg.

 

Farver: Varm lys tan og mørkt stålblå fra nakkeknude til halerod.

 

Pels:

Den lange pels er meget tidskrævende. Pelsen skal redes igennem hver dag, for at undgå knuder. 

 

Kaldes i daglig tale også “Yorkie”.

Historie:

Yorkien har en noget uklar historie. En ting er dog sikkert, den er ”lavet” af flere forskellige terrier typer, og racen er ca. 150 år gammel. Det var skotske industriarbejdere der pga. arbejdsløshed kom til Yorkshire og medbragte deres hunde. Hundene var uundværlige, da de holdt rotter, mus og andet fra døren. På det tidspunk var racen noget større og dens pels var hård og strid.

 

På ca. 20 år lykkedes det opdrætterne at mindske hundens størrelse til halvdelen af dens oprindelige størrelse. For at få den rigtige silkebløde pels frem, krydsede de den hvide malteser ind i racen.

Som selvstændig race blev Yorkshire terrien først godkendt i 1886.

 

Kendetegnende for racen:

Yorkien er en af verdens allermindste hunderacer. Den er livlig, selvstændig, opmærksom og fuld af sjove påfund. Den holder af at lære og vise tricks, og være midtpunkt.

Den er en førsteklasses tyverialarm, og kan blive noget støjende. Den er stadig en fantastisk  musefanger, og er fyldt med energi. Den er glad for at løse opgaver og for skiftende aktiviteter.

Den elsker at komme ud på ture, og være med i familiens gøremål.

 

Forbehold:

Med småbørn i familien , er det ikke klogt at vælge en Yorkshire terrier. Først og fremmest pga. dens størrelse og dens lange pels, som er meget tidskrævende.

Med større børn i familien, som har lært at håndtere en hund, er det ikke noget problem.

Træning :

En Yorkie er lærenem og samarbejdsvillig. Varieret træning med venlig konsekvens vil den sætte pris på. Det er vigtigt at den får lov at være hund, og ikke kun en skødehund, som bliver båret det meste af tiden.

 

Da dens pels kræver daglig børstning samt vask og føntørring ca. en gang om mdr., er det en god ide at lære den at blive håndteret på et bord , fra den er lille hvalp.

 

Sygdom:

Yorkshire terrien er en lille sund og robust hund. Dog har de skrøbelige halsrør, hvorfor seler er en ren nødvendighed!

Bronkitis, løse knæskaller, samt allergi forekommer

Ældre hunde kan få problemer med tandsten og det er derfor nødvendigt med tandbørstning.

Kilder:

Politikkens hundeleksikon, ”Hund” af Geneborg og Malm, DKK.

http://en.wikipedia.org/wiki/Yorkshire_terrier

 

Udarbejdet af Jytte Spanner

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK