OMHUNDEN.DK

Myter om hunden

Myter og misforståelser

Gennem tiden er der opstået en del misforståelser, som bunder i gamle uddaterede undersøgelser, ulve i fangeskab, gamle militære træningsprincipper samt velmenende råd som er videregivet fra hundeejer til hundejer i generationer.

 

Lederskabsbegrebet er også vidt diskuteret og nogle er fejlagtigt af den forståelse, at en leder kun er leder i kraft at sætte de andre på plads, dominere dem osv.

 

Her er nogle af de myter som er opstået gennem tiden og stadig lever i bedste velgående. Hjælp os med at sætte en stopper for de myter, det vil gavne forholdet mellem hund og menneske og opbygge en større tillid.

 

Begrebet ALFA-han og hun er 
forlængst forældet. Se videoen her

Det er en myte at hunden skal spise sidst

Hunden ser dig ikke som leder pga. at du spiser før den. I en ulveflok vil hvalpe få mad først for at sikre deres overlevelse. De voksne vil enten helt undvære mad eller få meget lidt, hvis der er mangel på føde. At spise før hunden vil altså ikke give nogen signaler om lederskab.

 

Sørg for der er ro og fred når hunden spiser, og giv den tid til at nyde det, frem for at stresse den unødvendigt med ventetid.

 

Nogle hunde fungerer fint med at have mad stående hele dagen. Andre hunde ville spise sig halvt fordærvet og skal have det fordelt i måltider. Nogle hunde fungerer bedst med at få maden samtidig med familien – du ville nok også have svært med at lade være med at sidde og tigge – hvis du var sulten.

 

Mad er en livsnødvendig ressource, som kan bruges til at lære hunden en masse tricks og kommandoer. Det er dog ikke hensigtsmæssigt at sulte hunden inden træning, da det stresser hunden unødigt.

 

 

Det er en myte at hunden altid skal gå sidst gennem døren

Det er nogle gange praktisk at hunden venter med at gå ud af døren til du giver den lov, men det gør dig ikke til lederen. Andre gange er det mindre praktisk, eksempelvis hvis hunden vil ud i haven, og du er nødt til at gå ud før den.

 

Hvis du har det fint med at din hund går ud af døren før dig, så er der ingen grund til at ændre på det.

Såfremt hunden gerne vil ud af døren, kan du blot vente med at åbne døren, til den sætter sig ned eller blot slapper af uden brug af kommandoer. Dermed bruger du det 'at åbne døren', som en belønning for at hunden gør som du vil have.

 

 

Der eksisterer ikke børnevenlige racer (læs; børnesikre)

Hunde er generelt venlige væsner, der ikke ønsker ballade. Børn bruger nogle gange hurtige bevægelser, skriger og ter sig, og det gør en hund usikker. Der findes racer der er mere tolerante end andre, og derfor kaldes børnevenlige. Dog må man forvente at alle hunde har deres grænse.

 

Hunde sender næsten altid dæmpende signaler, før de reagerer. Desværre er det langt fra alle børn og voksne, der lærer at se disse signaler. Når hunden ikke gider mere går den normalt sin vej for at få fred. Når barnet følger efter gentagne gange, begynde hunden at bruge advarende signaler, så som at knurre. Det gør ikke hunden til en bidsk hund, men barnet til en plageånd. Det er vigtigt at respekterer at hunden siger fra, når den ikke gider mere. Og det bør være det første man lærer sine børn.

 

Læs mere under ”Hundesprog” og “Børn og Hunde”.

 

Har man børn og hund samtidig skal man sørge for at lære barnet at respektere hunden og give den fred i eks. sin seng. Endvidere bør man aldrig lade barn og hund være alene sammen uden opsyn. Det kan gå grueligt galt. Og desværre er det næsten aldrig hundens skyld, når det går galt. Husk det er altid dit ansvar at der ikke opstår konflikter mellem din hund og børn.

 

Prøv dette spil med dine børn 'Hej Hund'.

 

 

Det er en myte at hunde har brug for meget motion

Verden i dag går utrolig højt op i sport og motion. Fitness på højt niveau for begge køn og børn i øvrigt. Vi læser alt om hvor godt motion er for os, og så knokler vi afsted for at tabe de ekstra kilo, eller for at holde os i form etc.

 

Hunde er ikke bygget til den form for stress som motion giver. Og for meget motion resulterer i en stresset hund. Der er forskel på hvor meget motion en voksen hund skal have frem for en hvalp. Der er også forskel på hvor meget motion en Chihuahua og en Hønsehund skal have.

 

Hunde har langt mere brug for at blive mentalt aktiveret; at snuse, at løse opgaver m.v. Dog har hunde også behov for at komme ud på opdagelse i form af de daglige gå-ture – og gerne nye steder engang imellem. 

 

Hunde sover i gennemsnittet 17 timer i døgnet.

 

Læs mere under 'Motion og hunde' og 'Prægning af hvalpe'

 

 

Det er en myte, at hunde der sover meget keder sig

At kede sig er ikke reelt noget hunde foretager sig. De gør simpelt hen noget andet inden de begynder at kede sig.

 

En hund der sover 12-16 timer om dagen, er en sund hund. Gamle hunde og hvalpe sover generelt mere end voksne unge hunde. Husk at stimulere hunden dagligt og give den nye oplevelser engang imellem.

 

Det er en myte at hunde der sover meget er syge

Hunde sover generelt meget og en hund der sover, har brug for at sove, så lad den være i fred.

 

Såfremt din hund lige pludselig begynder at ændre sovevaner og sover mere eller mindre end normalt; så skal du tage den til dyrlægen. Tænk efter om I har foretaget jer noget specielt de sidste par dage; haft gæster, været på ferie, været ude, har været på udstilling, trænet, været til konkurrencer etc.

 

 

Det er en myte at du skal vinde over hunden for at den ser dig som leder

Generelt er det ufornuftigt at gå ind i konflikt med hunden, det drejer sig ikke om at vinde. Ved at kæmpe med hunden, opstår der kun mistillid.

 

Konflikter kan undgås ved at tænke smart – vi skulle jo gerne være mere intelligente end hunde; så tænk smart; hvordan opnår jeg det jeg vil uden at min hund bliver usikker og knurrer eller opfører sig på anden uønsket måde?

 

Bed ekempelvis hunden om end kommando – frem for at sige NEJ!

 

Væn hunden langsomt til nye ting, frem for at sætte hunden i situationer hvor den bliver usikker eller føler det som et overgreb.

 

Hunden føler ikke den er dig overlegen, hvis den vinder i trækkeleg. Men trække/ruskeleg med mennesker er form for ukontrolleret bidetræning og bør derfor undgås. Trækkeleg mellem hvalpe er en naturlig del af deres opvækst.

 

Ønsker man at lege sådan med sin hund/hvalp bør første skridt altid være at lære hunden at slippe på kommando!

 

 

Det er en myte at hunde der knurrer vil bestemme

At knurre er en del af hundens normale sprog og er et tegn på usikkerhed eller mistillid. Det fortæller at hunden ikke bryder sig om det der foregår lige nu. Respekter hunden og stop, gå væk, lad den være!

 

Hvalpe knurrer dog ind imellem i leg, hvis de eks.vis leger at de har fanget et bytte.

 

Få evt. hjælp udefra til at få genoprettet tilliden mellem dig og din hund.

 

Læs mere under 'Hundesprog'.

 

 

Det er en myte at hunden er dominant af natur

Hunde er ikke dominante af natur og slet ikke overfor mennesker. Det er anerkendt viden at dominans – når det foregår - kun foregår mellem artsfæller.

 

En hund tilpasser sig til forholdene den lever under. En hund har det ganske fornøjeligt med ikke at skulle være leder. Er forholdene ikke i orden, og handler ejeren utroværdigt eller uhensigtsmæssigt set med hundens øjne, kan den miste troen på sin leder, og kan derved udvise mere selvstændighed.

 

Den får mad, gåture og kæl og klap. Den er tryg og sikker og har legetøj, seng m.m. Hvorfor i alverden skulle den ønske at ændre det?

 

Den adfærd de fleste mennesker opfatter som dominant, kan oftest ændres ved at lave lidt om på hvordan man kommunikerer og samarbejder med hunden; men det skal man selvfølgelig have hjælp til.

 

 

Parring af ting og mennesker er IKKE tegn på dominans

Når hunde parrer/humper på genstande eller personer, er det oftest et klart tegn på at hunden har svært ved at kapere en situation og derfor er stresset.

 

I perioder hvor kønshormonerne stiger hos hundene (dvs. ved løbetid), stiger stressniveauet også. Humpning kan i den forbindelse være tegn på stress.

 

Læs mere under 'Kastration af hunde'.

 

Hvis man prøver at finde et mønster i hvor og i hvilke situationer hunden humper på ting/dyr/mennesker, kan man ofte finde årsagen. Det kan være den kun gør det når der er mange gæster på besøg, når den har leget for længe osv.

 

 

Det er en myte at du viser din hund hvem der bestemmer, ved at tage din hund i nakkeskindet eller lægge den ned

Myten er bl.a. opstået pga. gamle fejlagtige studier af ulve i fangenskab. Dyr i fangenskab udvikler til tider et voldsomt hierarki hvor vold er et af redskaberne. Dette sker ikke i naturen.

Dyr i fangenskab er i øvrigt ikke en naturlig flok, men en gruppe af individer, der er tvunget til at være sammen.

 

Vold har intet med lederskab at gøre. At udvise vold vil få hunden til at frygte dig. Resultatet vil blive en passiv hund, en aggressiv hund eller en problemhund med alt hvad det indebærer, inkl. en bidsk hund. BRUG ALDRIG VOLD overfor din hund. De er følsomme individer. Vold løser intet... Tværtimod, det skaber mistillid til dig.

 

 

Det er en myte at hunden ikke må komme i sengen og/eller møblerne

Det er en myte at hunden ikke må være sammen med familien om aftenen

Hunde er ekstremt sociale dyr, og at tvinge dem til at være alene eller ikke at måtte komme i nærheden af sin ejer er tortur. Dette gælder både ved spisetid, ved hygge om aftenen og når man går i seng.

 

Ønsker man ikke at have hunden i soveværelset, bør man afskærme med et børnegitter. Således kan hunden stadig høre og se sin familie, hvilket vil give den tryghed, da den er et flokdyr og ikke må være meget alene.

 

Kærlighed, tryghed og socialt samvær er essentielt for en sund hund.

 

Ønsker man ikke at have hunden i møblerne, skal man blot lade være at løfte den op som hvalp og holde sig til reglen.

 

I øvrigt er hunde komfortable dyr som kan lide at lægge behageligt, så sørg for gode bløde steder hunden kan sove. Hvis du ikke synes det er komfortabelt, så vil de fleste hunde heller ikke bryde sig om at ligge der.

 

Det er en myte at hunde ikke må forsvare sin mad, godbid, legetøj m.m.

I hundens verden er det den, der finder en genstand, der ejer den. Går man fra genstanden kan en anden overtage den.

 

Tæver med hvalpe lærer denne kunst fra sig, fra hvalpene er små. De ligger et stk. legetøj foran sig, og når hvalpen kommer og vil tage det, siger tæven fra. Vi er desværre ikke gode nok i vores timing og hundesprog til at efterligne tævehunden.

 

Når en voksen hund spiser, skal man lade den være i fred. Hvis den knurrer når den spiser, eller kigger op samtidig med at den sluger maden, er det tegn på at den nervøs for at man tager maden fra den; altså manglende tillid til ejeren.

 

Forsvarer den noget man ikke ønsker hunden skal indtage eller lege med, må man få dens opmærksomhed på anden vis og lede den væk fra det. Evt. knitre med en hundepose eller andet. Husk at du ikke må belønne med godbid med det samme den smider det den havde i munden, for så kan du ende med at have en hund som samler alt op, for derefter at smide det og forvente en godbid som beløning. Vent de obligatoriske 5 sekunder.

 

Det er en myte at du skal skælde din hund ud når den har været løbet væk fra dig

Det eneste du opnår ved skæld ud er, at den får mistillid til dig – og næste gang du kalder, så kommer den i hvert fald ikke, for det fik den bare skæld ud for sidst.

 

 

Andre myter? Du er velkommen til at maile dit bidrag til os. Tak.

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK