OMHUNDEN.DK

Mynder

Mynder

 

Arbejdsmetode

Mynder anses for at være en af de ældste hunderacer der findes. Undertiden er den blevet blandet med mange forskellige slags racer med forskellige egenskaber. Mynder fungerede som jægerens våben på åbne sletter og i ørken landskab. De skulle opdage byttet via syn, jage det op og dræbe det på stedet. De rejser sig på bagbenene og laver hop for at kunne se over beplantningen i ørkener.

 

Mynder er avlet til at kunne løbe hurtigt over korte afstande. De har tendens til at jage alt der bevæger sig, og er dermed også blevet en konkurrence sportsbegivenhed i form af hunde væddeløb.

 

De har en umådelig stor vildtinteresse og det kan være svært at kontrollere lysten. Uanset hvor lydig en mynde man ejer, kan det ske at den snupper en hare på vejen ( og i værste tilfælde små hunde hvis de ikke er socialiseret).

De løber utrolig hurtigt og kan accelerere på ingen tid. De elsker at kunne løbe frit og strække sig og de skal have lov til det!

 

Meget selvstændige og udholdende

Venlige og hengivne over familien

De fleste er venlige overfor fremmede men de kan udvise arrogance og være reserverede

Gør sjældent og egner sig ikke som vagthund

Bør socialiseres og miljøtrænes tidligt.

Mynder siges at være vanskelligere at opdrage og træne. De er ikke så godbids-interesserede som andre racer, så man skal være kreativ og sætte sig ind i dens drivkræft for at få den med på ideer.

Vær obs. På at mynder skal have lov til at vokse færdigt før man bruger dem til jagt og udsætter dem for voldsom fysisk aktivitet. De fleste mynder modnes sent både socialt og psykisk. De er først voksne som 2-3 årige.

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK