OMHUNDEN.DK
Irsk Ulvehund

Hjemland: Irland

Den Irske Ulvehund er en af verdens ældste hunderacer. Racen stammer fra Irland hvor Kelterne opdrættede dem og de første nedskrevne beretninger om disse hunde er fra år 391, men de var ret almindelige i Irland allerede i det første århundrede.

I det 15. århundrede havde alle grevskaber i Irland pligt til at holde 24 ulvehunde, for at beskytte bøndernes husdyr mod ulvene.

Fra middelalderen og frem til det 17. århundrede, blev de irske hunde (i par) ofte brugt som gaver til kongehusene i Europa, Skandinavien og andre lande.

Da ulvene forsvandt, forsvandt ulvehunden også og i slutningen af det 17. århundrede var racen næsten uddød.

I det 19. århundrede blev racen genskabt ved hjælp af den Skotske Hjortehund, med indkrydsning af Borzoi og Grand Danios. I april 1879, blev den Irske Ulvehund optaget af den Irske Kennelklub og i 1885 blev en klub etableret. Racen blev importeret til Danmark første gang i 1930.

Den irske ulvehund har været brugt til hetsjagt på sortvildt (bl.a. ulve og hjorte).

De skulle dræbe og apportere byttet til jægeren, som ofte fulgte med til hest. De irske ulvehunde jager ofte i folk, de jager på synet og i modsætning til mange andre jagthunde, er de stille når de jager. De har en stor aktionsradius og er hurtige som fuldblodsheste. 

 

Højde og vægt: Racen anses for at være verdens højeste hunderace.

Hanner, idealmål 81-86 cm., vægt ca. 54,5 kg.

Tæver, idealmål 71-80 cm., vægt ca. 40,5 kg.

 

Pelstype og farver: De mest almindelige farver er gråbrindle og hvedefarvet, men sort, rødbrindle og rødgylden forekommer også. Pelsen er middellang og strid, men holder sig selv.

 

Sundhed: Gennemsnitsalderen er 6,5 år.

Af arvelige sygdomme findes hjertesygdommen Dilateret Cardiomyopati (DCM)*, Porto systemisk Shunt (levershunt)*, Osteosacom (knoglekræft) og mavedrejning.

 

*I dag (år 2010) er det muligt at teste for disse sygdomme.

En Irsk ulvehund anses for at være værdig og aristokratisk i sin fremtoning. Indendørs bevæger den sig stille, roligt, nærmest doven rundt og på trods af dens størrelse er den slet ikke klodset men tværtimod yndefuld. Den elsker at være en del af familien, på lige fod med de øvrige familie medlemmer, det vil sige i sofaen, sengen, foran fjernsynet og ved bordet.

Den irske ulvehund kan være svær at træne, da den ikke er specielt behagesyg og gerne vil kunne se det sjove i træningen, før den lader sig overtale til at deltage.

Set i lyset af dens store jagtinteresse, bør hunden altid luftes i snor. Skulle hunden slippe løs, er det vigtigt at man har trænet et rigtig godt indkald. Den kræver ikke meget motion i form af lange gå- eller cykelture, men den har behov for en stor indhegning, hvor den kan løbe frit og hurtigt i de intervaller den selv ønsker hver dag.

 

Selvom hundene er store og robuste, kan de være pjevsede når de skal have klippet negle, børstes eller besøge dyrlægen.

 

Det er sjældent en irsk ulvehund vogter hjemmet, maden eller dens legetøj, men hvis den provokeres kan det udvikle sig.

 

En sidste ting man skal overveje som ejer af en Irsk ulvehund er det store forbrug af hundemad.

En voksen Irsk ulvehund kan spise op mod 1 kg. mad pr. dag.

 

Kilder:

Irsk ulvehundeklub; Dansk Kennel Klub; FCI’s racestandard; Åsa Ahlblom’s Fördjupad Kunskap om rasgrupper nr. 66; Agneta Geneborg, Kerstin Malm, Annelie Isaksson, Kristina Märtensson og Britta Hedekäll: HUND.

http://en.wikipedia.org/wiki/Irish_Wolfhound

Udarbejdet af Anette Skaarup

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK