OMHUNDEN.DK

Kaukasisk Hyrdehund

Kaldes også: Kaukasisk Ovtcharka, Kaukasisk gjeterhund, fjellschæfer

 

Historie:

Racen stammer fra Kaukasus, mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Den hører til gruppen af vogterhunde, og har i 600 år hjulpet hyrderne med at vogte og forsvare får/kvæg mod tyve og store rovdyr som ulve og leoparder. Senere er den blevet brugt som tjenestehund i militæret og af politiet, men også som vagthund i stormagasiner m.m.

I 1960’erne kom den til Østtyskland, hvor den blev brugt som grænsevagthund, især langs Berlinmuren. Da muren faldt i 1989 blev de ca. 7000 patruljehunde frigivet og fik nye hjem rundt om i Tyskland.

Der avles i dag målrettet på racen i Tyskland.

Arbejde/metode:

Går alene iblandt/sammen med fåre-/kvægflokken og vogter dyrene.

 

Størrelse/bygning:

Stor, muskuløs og kraftig hund, med massiv knoglebygning. Stort, massivt hoved med højt ansatte og hængende ører. Kraftfuld, kort hals, der bæres lavt. Halen er højt ansat, hængende og bæres seglformet, som en krog eller ring. Kraftige ben med store, ovale, kompakte og tæt sluttede poter. Inddeles i to grupper: den højbenede, slankere Steppekaukasier og den mere firkantede, kraftigere bjergkaukasier.

Højde: hanner ikke under 65 cm og tæver ikke under 62 cm. Vægt: 45-70 kg.

 

Pels:

Lige og grov pels, med kraftigt udviklet underuld af lysere farve. På hovedet og på benenes forside er pelsen kortere og ligger helst fladt. Det skelnes mellem tre pelstyper: langhåret, korthåret og en mellemliggende type af langhår. Hunden kræver grundig ugentlig pelspleje.

Farve: alle farver tilladt, undtagen ren brun og sort.

Karakter:

Roligt temperament, men også reserveret og mistænksom overfor fremmede. Stærkt vogtende hund. Bør ikke være ude uden opsyn eller grunden skal være forsvarligt indhegnet. Egner sig ikke som by- eller forstadshund. Den er meget selvstændig/selvbevidst og med en stærk vilje. Trænes med tålmodighed og i korte intervaller. Undgå at stresse den. Ingen kamp- og jagtlege. Absolut ingen hårde metoder, som vækker aggression og selvforsvar.

 

Helbred og levetid:

Problemer med hofte- og albueled kan forekomme.

Livslængde: 12 år.

Reference:

http://no.wikipedia.org/wiki/Kaukasisk_ovtcharka

Hund af A. Geneborg, K. Malm ISBN 978-91-0-010

http://www.hunderacer.com/caucasian_ovtcharka

http://dansk-kennel-klub.dk/0/538

http://en.wikipedia.org/wiki/Caucasian_Shepherd_Dog

 

Udarbejdet af Ulla Eskildsen

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK