OMHUNDEN.DK

Groenendael

Oprindelse:

De belgiske hyrdehunde stammer fra de meget gamle mellemeuropæiske fårehunde.

Racens første standard blev skrevet i 1892, men først i 1901 blev den første registreret i den Belgiske kennelklub. Groenendael er opkaldt efter Chateau de Groenendael.

I 1974 vedtog man de fire varianter som findes i dag.

Kaldes på engelsk Belgian Shepard Dog

 

Livslængde: 10-12 år.

 

Højde og vægt:

Hanner 60-66 cm., 25-30 kg.

Tæver 56-62 cm., 20-25 kg.

Pels og farver:

Hos Groenendael er pelsen lang og sort. Det er tilladt med lidt hvidt på brystet.

Den fælder ca. to gange om året, og kræver børstning ca. en gang om ugen.

 

Arbejdsopgaver:

Oprindelig blev den brugt som hyrde- og vagthund. Det var og er en livlig og opmærksom hund, som kan tåle at arbejde og være på farten. Den havde også tilstrækkeligt med mod, til at forsvare flokken.

 

I dag bruges racen som brugshund, tjenestehund og familiehund i en aktiv familie.

 

Beskrivelse:

Det er en hyrdehund som stadig har meget hyrdeinstinkt med sig. Den er opmærksom og hurtig i sine reaktioner. Dette kan være en udfordring for ejeren.

Racen har meget energi, og kræver mentalt arbejde. Fysisk er det næsten umuligt at køre den træt.

Den har hurtige reaktioner – tanke og handling kommer næsten i ét.

Det er en race som modnes sent, helt op til 4 års alderen, både fysisk og mentalt.

De er lærenemme, både på gode og dårlige ting i livet.

Adfærd at være opmærksom på:

Racen har sine hyrdeinstinkter vedligeholdt og vil forsøge at hyrde, samle og drive sin familie og flok.

 

De er mistroiske overfor fremmede og beskytter sin familie og ejendom.

 

De hengiver sig 100% til deres ejer, og trives ikke med at være alene i længere tid ad gangen. Ligeledes egnes de ikke til længere seperation ved eks. ferie og lignende.

 

Træningstips:

Træn forskellige former for problemløsning, hvor hunden skal bruge hovedet. Spor og søgeøvelser vil også være rigtig godt. Forskellige former for lydighed, agility og redningsarbejde er også god beskæftigelse for hunden. Mange ejere af Belgiske hyrdehunde, bruger den til forskellige former for hundesport – agility, brugshundearbejde m.m.

Det er vigtigt at man fra hvalpetiden lærer hunden at være rolig og kunne slappe af i familiens nærvær.

 

Evt. racespecifikke sygdomme:

Der kan være problemer med hofter og albuer. Enkelte tilfælde af øjenproblemer er også set.

Der forskes i epilepsi. og slagtilfælde, som til tider rammer de Belgiske hyrdehunde.

 

 

Kilde:

HUND., Politikens hundeleksikon, notater fra kursus med Åsa Ahlbom.

http://en.wikipedia.org/wiki/Belgian_Shepherd

http://en.wikipedia.org/wiki/Groenendael

Udarbejdet af Merethe Børgart

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK