OMHUNDEN.DK

Bichon Bolonais

Kaldes også: Bologneser, Bichon Bolognese, Bolognese, Bichon Bolonais

 

Man ved endnu ikke så meget om hvorfra Bolognesen har sin herkomst, men man regner med at Malteseren er grundstammen for denne race. Den stammer fra Italien, fra byen Bologna. 

 

I 11. og 12. århundrede var Bolognesen allerede kendt for sin skønhed, og var i højere kredse en yndet luksus hund. Den blev derfor ofte brugt som gaver til Aristokrater og Kongelige.

Da aristokraterne blev bortvist fra Bologna flygtede de til Malta. Her var klimaet med til at gøre racen mindre i størrelsen.

Søfolk tog Bolognesen med sig og da racen kom til Sydamerika blev den her igennem klima og avl gjort lidt større.

 

De er blevet afbilledet af flere kunstnere bl.a. Titian og Goya. 

Den skal kartes og friseres et par gange om ugen for at holde pelsen fri for filt.

Skal også vaskes mindst 1 gang om måneden med en shampoo til hvide hunde og så er det godt at give den en god balsam bagefter.

Pelsen under trædepuderne klippes bort og man må også klippe lidt af pelsen omkring øjnene væk.

Så man skal være klar på at bruge tid på pelspleje.

Bolognesen kan godt være en smule frembrusende og der kan godt komme en del lyde fra den.

Ved gæsters ankomst og unormale lyde, vil den gø.

 

Den elsker selskab af familien, men kan være reserveret overfor fremmede.

 

Den er villig til at lære og er behagesyg overfor sin ejer.

 

Hurtige bevægelse kan få den til at gå i forsvar.

 

Den skal ikke have mere end 10-20 min. motion om dagen, men holder af at løbe og lege i egen have!

Størrelsen på hannerne er 27-30 cm hunnerne 25-28 cm.

Vægten ligger på 2,5-4 kg.

Levetid: 12-14 år.

Kilder; Kennel BICIA´S, Dansk kennel klub, Pets4homes.co.uk

http://en.wikipedia.org/wiki/Bichon_Bolognese

Udarbejdet af Katrine Hovmand Mittelsdorf

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK