OMHUNDEN.DK

Affenpinscher

Historie: Racen er af tysk oprindelse. Affe betyder abe og pinscher er tysk for terrier. Den er derfor også kendt som ”monkey terrier”, eller på fransk: ”Diablo tin moustachu” - moustached lille djævel. Racen er oprindeligt europæisk og menes at være skabt helt tilbage i det 17. århundrede. Dengang var racen dog lidt større, men med samme karakteristiske ansigtsudtryk. Det er oprindeligt en rottehund, som effektivt jagtede skadedyr såvel ude som inde. Man fandt dengang oftest hundene på gårdene på landet. Efterhånden rykkede racen ind i husene i byerne. Den var en formidabel skadedyrsjæger, havde en passende størrelse til at man også kunne have den løbende i stuerne og man tog den ofte med i

seng, hvor den kunne hjælpe med at holde varmen. En lille, men robust og kompakt hund. Den har et karakteristisk og let genkendeligt ”abe-agtigt” ansigt.

 

Funktion i dag: I dag bruges affenpinscheren hovedsageligt kun som kæledyr. Det er en energisk, lille hund som også egner sig til agility og anden hundesport.

 

Højde: 25-35 cm.

Vægt: 3-4 kg.

 

Farver og pels: Pelsen er mellemlang, med en strid og grov struktur. I Europa foretrækkes den sorte pels, men den findes også i sølvgrå og rød. Pelsen skal børstes igennem 2-3 gange ugentligt. Mange vælger, at få plukket pelsen et par gange om året.

Affenpinscher findes ofte på listen over allergi-venlige racer. Nogen fældning må dog påregnes – dette kan mindskes ved børstning

Adfærd: Racen har terrier-størrelse, men fører til pinscher-schnauzer gruppen. Disse hunde har normalt nemmere ved, at enes med andre hunde og dyr og de har normalt et knapt så iltert temperament, som terrierne. De er dog stadig meget livlige og selvstændige, med en stor byttedrift på mindre dyr.

Racen kan være meget besidderisk og egner sig normalt ikke til familier med helt små børn, da de kan vogte over deres mad, legetøj og andre ting de anser som værende deres.

Affenpinschere gør ikke meget, men er ofte frygtløse overfor større hunde og andre potentielle angribere. Det kan være fint, at have en affenpinscher i lejlighed. Racen er normalt lige aktiv inde som ude. Den har brug for daglig motion, samt mental stimuli.

Levetid: 14-15

Sundhed: Det er generelt en sund race. De kan være disponeret for luftrørskollaps.

Det er derfor vigtigt, at man holder sin affenpinscher slank og altid bruger sele, da pres fra halsbånd vil forværre symptomerne.

 

 

 Kilder: dogbreedinfo.com, Hund: af Agneta Geneborg, Kerstin malm m.fl.

http://en.wikipedia.org/wiki/Affenpinscher

 

Udarbejdet af Aya Bentsen

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK