|
Man ved ikke nøjagtigt, hvornår de første schæferhunde kom til Danmark. Man ved at man i midten og slutningen af det attende århundrede begyndte at anvende tyske schæferhunde til at vogte får og kreaturer i Jylland. Odense politi indførte i 1907 de første tysk registrerede schæferhunde som blev uddannet som de første politihunde i Danmark
Kropsbygning:
Schæferhunden er en stor og kraftig hund med en langstrakt skrånende krop, hvor lændepartiet er klart lavere end skulderhøjden. Pelsen har tætte kraftige dækhår og kraftig underpels. Hovedet er kileformet og tørt, hverken for bredt eller spidst med stående spidse ører. Halen er lang og busket og skal bæres i en let bøjet kurve. Farven er sædvanligvis sort (sadel) med rødbrune, brune, gulbrune og lysegrå pletter, lysere omkring bugen. Ensfarvet sort og grå er også tilladt, men sidstnævnte skal have sort sadel og maske. Ubetydelige indslag af hvidt tillades. Underpelsen er gerne lysegrå.
Hovedet skal have sort maske.
Racens kropslige udtryk og udvikling har i lang tid gået mod et stadig mere skrånende lændeparti. Ud fra et anatomisk helsemæssigt synspunkt nærmer ryggen og bagbenets ekstreme vinkler sig nu et stadium som ligner forkrøbling. Dette er bekymrende med tanke på racens fremtid.
Højde: tæven 55-60 cm, hannen 60-65 cm
Vægt: tæven 22-32 kg, hannen 30-40 kg
Pels:
Schæferhunden har ’Stockhaar’. Racen har en reel pels som tåler sol og varme, kulde og hårdt vejr. Pelsen skal børstes ca. 1 time per uge. Fælder kraftigt for-og efterår.
|
