OMHUNDEN.DK

Alaskan Malamute

Historie:

Racen stammer fra det nordvestlige Alaska. Inuit-folket, Malhemutterne, der var nomadefolk, havde brug for stærke og kraftige hunde.

De brugte dem til jagt på sæler og isbjørne, og til at trække de tunge slæder med deres ejendele, når de rejste fra sted til sted.

Om natten holdt hundene menneskene varme.

 

Hundene var menneskets vigtigste følgesvend i tusinde af år. Nutidens malamute ligner stadig meget den oprindelige. Racen anerkendes i 1935 af den amerikanske kennelklub. Alaskan malamute kom til Norden, Sverige, i 1975.

Racen er den største og tungeste af alle træk- og slædehunde.

 

Arbejde/metode:

Arbejder ved at trække slæder, og jager ved at liste/snige sig ind på og dræbe byttet.

 

Størrelse/bygning:

Racen er stor og tæt bygget. Højde: 59-64 cm. Vægt: 34-39 kg. Robust hoved med stærke kæber. Små, kraftige, højtsatte spidse ører. Kort, kraftig hals og kraftig lige ryg. Lange, kraftige ben med poter af ”snesko”-typen, d.v.s tykke trædepoter og beskyttende pels mellem tæerne. Kraftig, busket hale, der bæres sammenrullet over ryggen.

 

Pels:

Tæt, kraftig pels med luftig underuld. Trives fortrinligt udendørs. Opholder hunden sig indendørs, skal man påregne kraftig fældning året rundt. Daglig gennembørstning i fældningssæsonen eller hvis hunden holdes indendørs. Farver fra sort til grå/ulvegrå i mange nuancer med hvid maske (hætteaftegning)

Karakter:

Robust, stærk, selvstændig, modig, udholdende, energisk, stærk trækvilje, trofast og venlig mod familien, madvogtende, stærkt jagtinstinkt.

Racen skal tidligt socialiseres med mennesker og andre hunde.

Tidlig træning af indkald og bør kun løbe frit på indhegnet område, pga. den stadig stærke jagtdrift. Hunden skelner ikke mellem naboens kat eller en hare.

Hunden skal have ro omkring sin mad, så risikoen for at fremkalde madforsvar minimeres. Racen er vant til at jage og slås for maden.

Undgå konflikter, og giv den ikke muligheden til selvstændigt, at jage eller på anden måde give den muligheden for selv, at skaffe sig føde. Trænes med tålmodighed, men konsekvent. Træn uden brug af hårdhændede metoder. Malamuten arbejder velvilligt, når den ser et formål med det. Pres ikke hunden. Racen er sent mentalt moden, først ved 3-4 års alderen.

 

Helbred:

Arveligt disponeret for hofte- og albueledsproblemer og div. øjenlidelser. Gns.

 

Levetid: arbejdende hund: 9-13 år og familiehund: ca. 15 år.

 

 

Reference:

Hund af A. Geneborg, K. Malm m.fl ISBN 978-91-0-010251-7

http://da.wikipedia.org/wiki/Alaskan_malamute

http://www.akc.org/breeds/alaskan_malamute/

http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/MALAMUTE.pdf

http://en.wikipedia.org/wiki/Alaskan_malamute

 

Udarbejdet af Ulla Eskildsen

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK